NY LIVE workshop

Lær at forebygge stress på 4 uger!

Du kan ikke fjerne stress, men du kan lære at forholde dig konstruktivt til hvad der stresser dig og tage et personligt ansvar for en ændret adfærd, som skaber et mere afbalanceret liv.

På 4 uger (og én opfølgningsdag) får du konkret viden om stress, så du får en større forståelse for hvorfor du i perioder får det skidt. Du bliver bevidst om, hvornår nok er nok for dig og hvad du helt konkret kan gøre ved det, både på kort og på lang sigt.

Din underviser på workshoppen er Rikke Maj Thauer som er førende stress-ekspert. Hun har gennem de seneste 7 år hjulpet flere hundrede mennesker ud af stress i personlige stress-forløb, og nu har hun sammenfattet hendes viden og erfaringer i denne workshop. Alt, hvad du har brug for at vide for at kunne forebygge og håndtere stress i hverdagen - både privat og på jobbet, får du leveret på blot 15 timers undervisning fordelt over 4 uger (og én opfølgningsdag).

Nedenfor kan du læse mere om det udbytte, som nogle af Rikkes tidligere klienter har fået via deres personlige stressforløb i hendes praksis.

For pris, sted og datoer gå til menupunktet: Pris og praktisk.

 

  • “Rikke Maj Thauer er en meget erfaren stressekspert og vedholdende på mine vegne. Hun viser en ægte interesse for ens situation og progression. Rikke kan se situationer fra mange perspektiver, og derfor er hendes råd brugbare.”

    IT-Chef

  • “Rikke har givet mig nogle effektive værktøjer til, at komme ovenpå efter mit stresskollaps. Jeg har nu et "værktøjsbælte", som jeg kan have med mig fremover og jeg er blevet opmærksom på, hvilke stressorer der påvirker mig.”

    HR-konsulent

  • “Det at føre en ANTISTRESS dagbog har givet mig en daglig refleksion. Jeg har fået en større bevidsthed på, at når jeg gør de rigtige ting i hverdagen, så har det en stor effekt på mit stressniveau.”

    Salgschef

  • “Tak er et fattigt ord, hvis betydning ikke er stort nok til at beskrive, hvor glad jeg har været for Rikkes støtte på min vej ud af stress.”

    SOSU-hjælper

  • “Da jeg blev sygemeldt var alt kaos, men Rikke var god til at skabe overblik i min forvirring. Rikke er meget anerkendende og god til at sige sin mening lige ud.”

    Projektleder

  • “Rikke var den første som fandt ud af, hvad der virkelig var galt med mig. Hun mødte mig uden fordomme og spurgte ind til alle de rigtige ting.”

    Sygeplejerske

  • “Min forståelse for egen situation er i dag større. Jeg har fundet ud af, hvordan jeg adskiller stressfaktorer i privatlivet fra dem på jobbet. Min viden om, hvordan jeg retter op på ting i mit liv, er generelt vokset.”

    Socialrådgiver

Ofte stillede spørgsmål

Dette er nogle af de spørgsmål, som flest har stillet mig i forbindelse med workshoppen:

Skal jeg være ramt af stress, for at deltage?

Nej, det er underordnet, om du har haft stress tæt inde på livet eller om du blot ønsker at forebygge. Jeg fører alle i gruppen sikkert gennem hele processen fra start til slut. Jeg giver sparring og hjælper undervejs og du får også en personlig session med mig, som du kan benytte efter behov.

Jeg er allerede i behandlingsforløb hos en psykolog, er det så nødvendigt?

Du kan nemt følge workshoppen sideløbende med din anden behandling, når blot du er afstresset og begynder at opleve fremgang.

 Er du i tvivl om du kan overskue workshoppen lige nu, så prøv min gratis online stress test her >>>

Du skal ligge i området: GRØN eller GUL. Ligger du i ORANGE eller RØD, så send mig en mail på rikke@thauer.dk og få sparring om workshoppen er det rigtige for dig lige nu.

Skal jeg fortælle andre om mine personlige forhold på workshoppen?

Du vælger selv, om du vil involvere andre i dine personlige forhold. Workshoppen lægger dog op til, at du deler dine egne og hører andres erfaringer. Jeg anbefaler derfor, at du er åben overfor dem på holdet og dit øvrige netværk, da mennesker som får støtte, har lettere ved at forebygge stress.

Hvor lang tid skal jeg bruge på hjemmearbejde?

For at det skal være realistisk, at du lærer at forebygge stress på 4 uger, har jeg udvalgt de værktøjer der hurtigst kan skaffe dig mere overskud og energi på forhånd. Du får derfor et velafprøvet trin-for-trin program, der giver mest mulig selvrefleksion og mulighed for adfærdsændringer. Det er derfor svært at sætte tid på hjemmearbejdet, men hvis jeg selv skulle gennemgå programmet, ville jeg nok sætte ca. 10-15 min. af pr. dag mellem modulerne (undervisningsdagene).

Jeg kan ikke deltage denne gang, kommer der en ny workshop?

Muligvis (men sandsynligvis til en højere pris). Skriv til mig på rikke@thauer.dk hvis du er interesseret i at få besked, hvis jeg gentager det.

Har du andre spørgsmål?

Tøv ikke med at tage kontakt til mig på rikke@thauer.dk, hvis du ikke kunne finde svar på dit spørgsmål her.